kreative børn der maler

Lær dit barn at være kreativ fra en tidlig alder

Gør dit barn kreativt under trygge forhold

Når børn er små, er det let at forme dem, til de individer de bliver senere hen. Det er her, du kan opbygge deres selvtillid og give dem blod på tanden til at prøve nye og spændende ting i livet. Alt med børns selvtillid og selvsikkerhed handler om måden, du former dem i hjemmet. Derfor har jeg altid gjort meget ud af, at lave nogle sjove aktiviteter i hjemmet, som kan give dem en glæde og lyst til at tænke kreativt. Dette vil også gavne dem senere i livet, fordi de vil kunne tænke ud af boksen i skolen.

Slip kreativiteten løs i børneværelset

Børn har en meget vild fantasi – Så hvorfor ikke bruge den til noget kreativt? Jeg kender mange, som indretter børnenes værelser så kønsløst som muligt. Nu har jeg selv en pige og jeg ved, at hun er meget vild med Disney prinsesser. For mig er der ikke noget mere personligt end et hjem, som du selv har været med til at sætte dit præg på. Derfor bad jeg min datter om, at finde de fem flotteste prinsesser, som vi kunne male på hendes værelse. Vi gik herefter ned for, at finde noget maling til børneværelset. Jeg går meget op i at malingen er i en god kvalitet og ikke indeholder farlige giftstoffer. Derfor valgte jeg at gå ned i Decofarver, som har et bredt udvalg af maling til børneværelser og endda også allergivenlige malinger. Jeg tegnede hendes yndlings prinsesser op med blyant og så gik vi i gang med at male. Børn har brug for trygge rammer, når de skal udfolde deres kreative evner. De kan hurtigt blive stressede og kede af det på utrygt territorium. Derfor er hjemmet et godt sted at udvikle deres kreative egenskaber i en tidlig alder.

Pligter giver ro i hjemmet

Pligter? Det lyder allerede kedeligt, men faktisk kan det have en god effekt på alle i hjemmet. Jeg har erfaret, at det gav ro i hjemmet, når mine børn skulle opfylde deres pligter. Børn har brug for at vide, at de har en vigtig betydning i hverdagen. Det behøver ikke at være noget vildt. Jeg gav mine børn en fast dag om ugen, hvor de skulle pudse vinduer og vaske op efter aftensmaden. Det lyder kedeligt – I know, men mine børn blev gladere af det, fordi de kunne hjælpe til i huset. Jo bedre du er til at rose dine børn for deres indsat, jo mere får de lyst til at deltage. Du kan derfor hurtigt udvide pligterne til andre mere avancerede pligter på sigt. Alt afhængig af barnets alder, kunne det være at stryge skjorter til far eller at handle ind til aftensmaden.

Madlavning med ansvar giver selvstændighed

Du kan også inspirere dit barn til, at være kreativt igennem madlavning. Jeg har oplevet at en travl hverdag, kan gøre det svært at lave kreative aktiviteter med børnene. Derfor har jeg fundet på en ide, som mine børn er vilde med. De skal nemlig hjælpe med madlavningen! De får frie tøjler til at sammensætte menuen, eksperimentere, dufte og smage på vores middag. På den måde får de mere forstand på, hvilke ingredienser, der passer sammen. Det inspirerer dem også til at lave nye retter og følge med i køkkenet, når forældrene laver mad. Det er vigtigt, at du ikke stresser og giver dine børn tid til at fordybe sig i madlavningen. Du kan nemlig let stresse dem og skabe en negativ stemning, hvis du fremstår bedrevidende og kritisere deres ideer.